EHS Foreningen for elektro hyper sensitive
 
       

Ofte stillede spørgsmål

 

Er mobilstråling farlig?

Svar:

En voksende mængde beviser taler for, at mobiltelefon og trådløs stråling - ved selv meget lave niveauer-kan skade vores sundhed på en række forskellige måder. Alle uden undtagelse er disponeret for elektrosensitivitet, og kan over tid med eksponering udvikle en lang række gener og ubehag, samt fysiske symptomer der opstår ved eksponering. Disse symptomer kan være begrænsende for livskvaliteten og for nogle direkte invaliderende.
Det er endnu ikke tilstrækkeligt klarlagt hvad langtidsvirkninger af stråling præcist måtte være. Teknologien er endnu for ny til at man kan foretage præcise estimeringer, særligt hvad angår kræftrisikoen. Mange undersøgelser indikerer dog at der er en kræftrisiko.
Derfor har Verdenssundhedsorganisationen (WHO) allerede opført mobiltelefoner som en klasse 2 B "muligvis kræftfremkaldende for mennesker" - i samme kategori som bly, biludstødning, DDT og jetbrændstof. Undersøgelser i Europa viser, at mennesker, der brugte mobiltelefon meget i mere end ti år har en fordoblet risiko for kræft i hjernen, og dem, der begynder at bruge mobiltelefoner som teenagere har en fire til fem gange større chance for at blive diagnosticeret med kræft i hjernen.
Trådløs stråling kan også skade vores forplantningsevne. Der er blevet udført mange eksperimenter på trådløs stråling og sæd. Forskere ved Cleveland Clinic og større forskningscentre rundt om i verden har gentagne gange fundet, at sæd fra raske mænd, der udsættes for mobiltelefon stråling, dør tre gange hurtigere og udvikler tre gange mere skade på mitokondrie-DNA end sæd fra de samme mænd, der ikke er eksponeret.
Casestudier viser at unge kvinder, der opbevarer deres mobiltelefoner i bh’en, efter en årrække udvikler usædvanlige tumorer lige under placeringen af ??mobiltelefonens antenner. Disse kvinder havde ingen forhistorie for brystkræft eller genetisk disposition for sygdommen.

Hvilke andre sundhedsmæssige betænkeligheder forbindes med mobiltelefoner?

Svar:

Ud over kræft i hjernen, omfatter de sundhedsmæssige betænkeligheder fra mobiltelefoner og trådløs stråling, øget oxidativt stress, ændret hjerneaktivitet, høretab, nedsat frugtbarhed og virkninger på hjernens neuronaktivitet.
Eksperimentel forskning viser, at dyr der før fødslen udsættes for mobiltelefonstråling udvikler mere skade på kritiske dele af hjernen der er involveret i tænkning og impulskontrol (hippocampus og cerebellum). Dr. Hugh Taylor chef for OB GYN på Yale har vist, at gravide mus udsat for denne stråling har afkom med øget hyperaktivitet, nedsat hukommelse og ændret hjerneudvikling.
En anden vigtig videnskabelig undersøgelse har vist, at når gravide kvinder og kvinder med nyfødte børn bruger mobilen, så påvirkes også fosterets og de nyfødte børns hjerteslag negativt. Påvirkningen af hjerteslaget viste sig større, jo tidligere i graviditeten mødrene brugte mobilen.
 
Endnu en (dansk) undersøgelse viste, at kvinder, der brugte mobiltelefon to til tre gange om dagen under svangerskabet, var nok til at øge risikoen med 54% for, at deres børn blev hyperaktive, eller havde problemer med adfærd, følelser og forholdet til andre mennesker, når de nåede skolealderen. Hvis børnene selv anvendte mobiltelefon før de nåede syvårsalderen, steg risikoen yderligere til 80%, i forhold til mødre og børn, der ikke brugte mobiltelefon.
Forskere i Korea har også fundet noget, der hedder Digital Demens hos børn. De rapporterede, at børn, der er tunge teknologiske brugere har hjerner, der underudviklede på højre side. Dette har været præget af hukommelsestab, opmærksomhedsforstyrrelser, manglende øjenkontakt, mangel på empati, og vanskeligheder følelse eller viser følelser. Som et resultat den koreanske regering indledende programmer til nedbringelse af anvendelser og eksponeringer, især for små børn.
Desuden er der påvist øget produktion af glukose i hjernen ved mobiltelefonbrug. Dette viser, at selv meget lave niveauer af mikrobølgestråling kan ændre hjernens funktion. En nylig undersøgelse af 4G-teknologien viste, at strålingen påvirker hjernens neurale aktivitet ikke kun i hjerneområde tættest på mobiltelefonen, men også i fjerntliggende regioner, herunder i modsatte hjernehalvdel.
Den seneste eksperimentelle forskning viser også en bred vifte af celleskader herunder øget oxidativt stress fra mobiltelefon og trådløs stråling. Oxidativ stress er vigtig for udviklingen af ??cancer, blandt andet fordi det i det væsentlige forstyrrer den normale tilstand af celler, skadelige celler og deres DNA gennem produktion af peroxider og frie radikaler. En forskningsoversigt fra 2015 viser, at fagfællegodkendt (peer reviewed) forskning, der undersøgte oxidativt stress viste effekter i 93 ud af 100 undersøgelser.
Det er også vigtigt at bemærke, at der er en voksende mængde beviser, der forbinder et utal af sygdomme med beboelse i nærhed af mobilmaster. I tæt befolkede byer, er der ofte et stort antal mennesker, der bor tæt på mobilmaster, og forskning dokumenterer, at disse mennesker rapporterer en række lidelser, herunder søvnbesvær, kvalme med mere.
Se forskningsstudier og deres konklusioner på vores hjemmeside dedikeret til videnskaben her. (link)

Er der nogen gør noget ved det?

Svar:

Mere end 20 lande har forebyggende politikker på området. Rusland, Storbritannien, Canada og mange andre lande fraråder brugen af mobiltelefoner i nærheden af børn, og Frankrig og Belgien har faktisk forbudt salg af telefoner til børn. Toronto, Canada begrænser også Wi-Fi i offentlige parker.
Se venligst vores hjemmeside om internationale politiske tiltag for at se en mere komplet liste. (Link)

Hvad med børn?

Svar:

De aktuelle sikkerhedsstandarder er ikke udviklet med børns sårbarheder i tankerne. Statslige standarder er baseret på en voksen mandlig model. At holde og opbevare trådløse enheder tæt på den gravide mave er potentielt farligt, fordi det udviklende foster er særligt modtageligt for stråling. Derfor anbefaler mange læger og fødselslæger gravide kvinder at reducere mobiltelefon og trådløse eksponeringer.
Husk, at hjernen ikke er færdigudviklet førend midten af ??tyveårsalderen. Det betyder at børn fortjener en ekstra grad af sikkerhedsbeskyttelse. Små skader på en hjerne i udvikling kan resultere i store konsekvenser senere i livet. Børns kranier er blødere og tyndere end en voksens kranie, og de har også mere flydende indhold end en voksen. Strålingen absorberes dybere ind børns hjerner, og derfor børn har brug for bedre beskyttelse.

Hvilken forskning er der blevet udført på børn?

Svar:

Det er uetisk at eksperimentere på børn. Men specialiserede computermodeller kan detaljeret påvise, hvordan strålingen absorberes i børns kroppe.
Nyere forskning viser fortsat, at børn absorberer mikrobølgestråling dybere ind i deres hjerner. WHO’s kræftforskningsagentur (International Agency for Research on Cancer - (IARC)) beskriver i deres 2013 monografi om radiofrekvensfelter detaljeret forskning der viser, hvordan "den gennemsnitlige RF-energi ophobning er dobbelt så høj i visse områder af børns hjerner og op til 10 gange højere i knoglemarven af ??børns kranier sammenlignet med afsættelse af energi i voksne hjerner og kranier."
I 2008 udsendte det amerikanske National Research Council (NRC) en rapport, der identificerede et forskningsbehov vedrørende mulige biologiske eller sundhedsskadelige virkninger af trådløse kommunikationsenheder, og anbefaler en "undersøgelse af de potentielle virkninger af RF felter i forbindelse med udvikling af ?? hjernetumor i barndommen " begrundet med, at "med den hurtige fremmarch af teknologier og kommunikation [stråling i mobiltelefon-frekvensområdet], er børn i stigende grad udsat ... i en tidligere alder (startende i en alder af 6 år eller før)" og "børn vil blive udsat for mobiltelefon stråling i mange år fremover, og derfor i større samlede mængder end den nuværende generation af voksne".
Til dato er der simpelthen ikke udført den nødvendige omfattende forskning for at forstå det fulde omfang af risici for børn. Men den akkumulerede forskning viser effekt på hjernens udvikling, nervesystemet og immunsystemet er mere end nok til at vise, at børn er mere sårbare og står overfor langt større risici end voksne.

Hvilken forskning udføres i forhold til børn nu?

Svar:

WHO har en detaljeret forskningsplan, som har som en høj prioritet. Der udføres "kohorteundersøgelser af boslah;rn og unge, hvor der undersøges afvigelser, herunder adfærdsmæssige og neurologiske sygdomme og kræft" samt "effekter på udvikling og adfærd ved RF eksponering i fosterstadiet og i den tidlige barndom". Imidlertid er således forskning minimalt finansieret. MOBI-KIDS er en løbende undersøgelse, hvor 14 lande ser på risikoen for kræft i hjernen fra eksponering for radiofrekvente felter i barndommen og ungdommen. Resultaterne vil tidligst være tilgængelige i 2016.

Hvad med undersøgelser, der ikke viser effekt af trådløs stråling?

Svar:

Medierne citerer ofte undersøgelser der antyder, at der ingen sundhedsmæssige effekter er fundet. Men meget af denne forskning udføres eller finansieres af mobilindustrien, hvilket har ført til tendentiøse resultater. Denne skævhed medfører at befolkningen i sidste ende misinformeres om, hvordan trådløs stråling kan påvirke vores krop. De citerede undersøgelser minimerer som regel eventuelle sundhedsrisici fra denne stråling, blandt andet fordi undersøgelserne ikke ser på langtidsvirkningerne. For eksempel er der forskning, der undersøgte virkninger over en periode på ti års mobiltelefonbrug (30 min om dagen), som viste forøget hjernekræft. På den anden side, har undersøgelser, der blot undersøgte forbrug på kun 5 til 7 års, ikke vist sundhedsmæssige virkninger. Nogle undersøgelser fremsættes således, at de ikke lader til at vise en "risiko". Dybere analyse af undersøgelsen viser som regel alvorlige metodologiske mangler. Et ofte omtalt eksempel på det er det danske kohorte studie. Det er bemærkelsesværdigt, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO), i British Medical Journal, udtrykkeligt afviste denne meget omtalte undersøgelse fra Danmark om hjernekræft og mobiltelefoner, fordi den manglede detaljerede oplysninger om telefonbrug og ikke fandt nogen tegn på risiko. Alligevel fortsætter regeringer med citere dette studie som støtte til "ingen risiko" myten. Se den offentliggjorte kommentar til de mangelfulde konklusioner i Det Danske Kohorte Study her:
http://www.bmj.com/rapid-response/2011/11/03/renot-enough-data-excluding-cellphones-morbidity.

 

Et andet eksempel, på en ofte citeret undersøgelse er Cefalo studiet fra 2011, en stor internationalt case-kontrol undersøgelse som konkluderede, at der var et "fravær af sammenhæng mellem eksponering og respons" med hensyn til hjernetumorer og brug af mobiltelefon. Denne undersøgelse så kun på en periode på 7 år, og hjernetumorer kan være mindst 10 år om at udvikle sig. Undersøgelsen har været meget kritiseret af eksperter, der analyserede en delmængde af dataene og fandt en yderst signifikant sammenhæng mellem tiden for det første mobilabonnement og hjernesvulst risiko. Med andre ord, undersøgelsens egne data modsiger undersøgelsens konklusion om, at der "ingen beviser" er. Undersøgelsens data viser faktisk en øget risiko hos storbrugerne og en forkortet latenstid for udvikling af kræft i hjernen fra mobiltelefonstråling i børn.

Hvordan kom mobiltelefoner på markedet, hvis der er så mange problemer?

Svar:

Kort sagt så fik branchen en fribillet for årtier siden, i form af en lov der tillader undtagelse fra ordentlig sikkerhedstest af enheder der udsender lave niveauer af mikrobølgestråling. Mobiltelefoner og trådløse enheder bliver ikke sikkerhedstestet, såsom f.eks. når nye lægemidler eller medicinsk udstyr eller anden elektronik kommer på markedet. Hvis en mobiltelefon var et lægemiddel, ville det omgående blive taget ud af markedet. Der er skrevet adskillige bøger og lavet adskillige dokumentarfilm om emnet.

Hvad er en ´forbrugeradvarsel’ for mobiltelefon?

Svar:

Begravet i mobiltelefonernes manualer, instruerer producenterne os specifikt om, at telefoner ikke bør holdes tæt til kroppen. For eksempel står der i iPhone 5 manualen: "opbevar din iPhone mindst 10 mm væk fra kroppen for at sikre at eksponeringsniveauerne forbliver på eller under de afprøvede niveauer. Objekter med metaldele kan ændre RF-ydeevnen af enheden, herunder dens overholdelse af retningslinjer for RF-eksponering, på en måde, der ikke er testet eller certificeret". Blackberry Bold skriver: "Hold BlackBerry-enheden mindst 15 mm fra kroppen (herunder maven af gravide kvinder og underlivet for teenagere), når BlackBerry-enheden er tændt og sluttet til det trådløse netværk". Hvis vi ikke følger disse instruktioner, risikerer vi at blive udsat for niveauer af stråling, der er højere end de fastsatte strålingsgrænser. Virkeligheden er, at stråling fra enheder testes før de kommer på markedet, og at testen foregår med et mellemrum mellem enheden og din krop (den såkaldte SAR-værdi). For mobiltelefoner varierer den anbefalede afstand afhængigt af producenten og men er som regel under 2,5 cm. For bærbare computere, routere og babyalarmer er afstanden omkring 20 centimer. Vidste du det?
Læs om det "med småt" her. http://www.showthefineprint.org/see-the-fine-print

 

   
 
copyright EHS Foreningen