Symptomer

Om EHS-Symptomer


El-overfølsomme er i udgangspunktet ikke "el-detektorer" der mærker, hvornår en elektromagnetisk påvirkning (EMF) begynder og stopper. Nogle el-overfølsomme oplever at elektromagnetiske bølger og felter kan mærkes, men der er formentlig ikke tale om at selve den elektromagnetiske påvirkning kan mærkes. 

Udviklingen af el-overfølsommes symptomer over tid er ikke videnskabeligt udforsket i nogen væsentlig grad, men symptomerne og deres udvikling formodes stærkt at være afledte systemiske symptomer. Symptomerne kan opstå både øjeblikkeligt og forsinket i forhold til elektromagnetiske påvirkninger - kan efterfølgende vare ved i både kortere og længere tid - og er aftagende når den elektromagnetiske påvirkning, som fremkalder symptomer begrænses, eller helt undgås. 

Symptomer på el-overfølsomhed kan også optræde i forbindelse med andre lidelser og problemer, herunder miljøbelastninger - mangeltilstande - samt stress- og belastningsrelaterede tilstande. El-overfølsomhed kan derfor ikke afklares ud fra symptomer alene. 

Sundhedsvæsnet betegner el-overfølsommes symptomer, som "uspecifikke symptomer", da der endnu ikke er fundet en kendt årsagsforklaring, som læger i det offentlige danske sundhedsvæsen kan teste patienter for. 

El-overfølsomme er derfor oftest selvdiagnosticerede gennem egne observationer af, at enkelte eller flere symptomer optræder ved tilstrækkelig påvirkning fra elektromagnetiske felter og stråling (fra ledninger, mobiltelefoner, sendeudstyr med videre). 

Mistænker man, at elektromagnetiske felter og bølger udløser symptomer, kan man ved at opholde sig forskellige steder (fx skov versus by), efterprøve om symptomer udløses af elektromagnetiske påvirkninger.


Symptomer kan komme fra..


Nervesystemet

Trykkende fornemmelser i hovedet - Hovedpine - Migræne - Lysfølsomhed - Svimmelhed - Tankemylder - Koncentrations- og hukommelsesbesvær - Søvnproblemer - Stress - Træthed - Udbrændthed - Depression - Irritabilitet - Hyperaktivitet - Rysten - Uro - Sovende, brændende og stikkende fornemmelser - Svækket syn

Bevægeapparatet

Led og muskelsmerter - Kramper - Motoriske problemer - Muskeltræthed - opspændt muskulatur - Smerter der flytter sig rundt i kroppen

Hjertekarsystemet

Hjertebanken - Hjerterytme forstyrrelser - Takykardi - Højt blodtryk - Lavt blodtryk - Svedeture - Væskeophobninger

Fordøjelse- og tarmsystemet

For meget mavesyre/halsbrand - Kvalme - Opkast - Træg fordøjelse - Fødevareintolerancer (f.eks. gluten og laktose)

Åndedrættet

Åndenød - Kvælningsfornemmelse - Astma 

Immunforsvaret

Hyppige hals-, bihule- og lungebetændelser - Nedsat immunforsvar - Kronisk inflammation

Hud

Rødme - Stikkende og brændende fornemmelser - Lysfølsomhed - Eksem og kløe - Tør hud

Det løse..

Overfølsomhed overfor dufte, lugte og kemikalier - Røde og irriterede øjne - Trykkende fornemmelser bag øjne - Tinnitus - Ørepine - Tandpine, især i tænder med metalfyldninger - Hårtab - Kuldskærhed - Hedeture - Nervøs blære/hyppig vandladning