Foreningens håndtering af CPR-numre
Foreningen skal oplyse navne, beløb og CPR-numre til SKAT, før der kan opnås skattefradrag for donationer til foreningen. Du skal derfor oplyse dit CPR-nummer til foreningen, hvis du ønsker skattefradrag for en donation.
Foreningens kasserer og sekretær har adgang til registrerede CPR-numre i foreningens administrationssystem, og kasseren håndterer videreformidlingen af de ovennævnte oplysninger til SKAT via en sikker forbindelse.
Registrerede CPR-numre vil blive opbevaret/slettet i henhold til den lovpligtige opbevaringsperiode jf. bogføringsloven.
Administratorer i foreningens administrationssystem, ForeningLet, har også adgang til oplysninger i foreningens medlemsdatabase. ForeningenLet er som databehandler underlagt en databehandleraftale med EHS- Foreningen som dataansvarlig. En nærmere beskrivelse af foreningens databehandleraftale med ForeningLet, kan findes på foreningens hjemmeside (ehsf.dk) eller ved at klikke her.
Side senest opdateret 17.09.2026