Klitborg feriehjem 25-27/7
Feriehjemmet ligger på en stor naturgrund omgivet af høje træer i sandflugtplantagen i Rørvig. Klitborg består af hovedhus, anneks, kapel og et badehus. Der er også et legehus og boldbaner.
Tekniske målinger på stedet udført af Vagn Larsen midt på dagen (u. forbrug) viser lave værdier både med hensyn til højfrekvent stråling AVG værdier under 0,03μ W/m2, magnetfelter (< 2 nT) og elektrisk og magnetisk støj fra jorden.
Sammen med afskærmende tiltag og god afstand til naboerne i plantagen forventer vi at have nogle gode omgivelser at opholde os i.
Aktiviteter:
Vi lægger op til en weekend med samvær, fællesspisning, spil og foredrag.
Der er også mulighed for at gøre ting på egen hånd. Der er en dejlig strand indenfor gåafstand (400 m), og det er oplagt at gå ture i den store plantage. I Rørvig havn kan der købes isvafler. Af udflugtsmuligheder kan nævnes Højby Kirke, Anneberg samlingerne og Dragsholm Slot.
Fredag kl. 19: Foredrag ved Henrik Eiriksson om Auriculoterapi og øreakupunktur med titlen "Øret som indgang til nervesystemet”. Her vil han fortælle om den franske læge, neurolog og ingeniør Dr. Paul Nogiers arbejde. Nogier opdagede, at kroppen og nervesystemet kan behandles via øret og påviste, at huden er en elektromagnetisk modtager, samt at der findes 7 helbredende frekvenser. Henrik vil desuden give praktiske metoder til, hvordan man selv kan eksperimentere med at bruge ørerne til nerve-regulering.
Lørdag kl. 15: Miniworkshop om ‘vokal wellness’ ved Christina Funch Melgren. Her skal vi høre om stemmen som instrument til at opløse spændinger, ilte blodet og skabe balance i kirtler og hormonsystem og sammen lave praktiske øvelser på stole og liggende på ryggen. Derfor er det godt at have et liggeunderlag og evt. pude med.
Søndag formiddag: QiGong med Lone Klemmensen.
Priser:
Weekend billetter inklusiv vegetarisk/glutenfri kost og logi: Voksen 775,- / Barn under 12 år 450,-
Dagsbillet fredag/lørdag (lørdag inkluderer dagsbilletten grøn frokost/aftensmad): Voksne 200,- / Børn under 12 år 100,-
Tilkøb af overnatning til dagsbilletten lørdag for 120 kr. og morgenmad søndag for 50 kr, hvis der er ledige sengepladser.
Er du interesseret i køb af dagsbillet eller dagsbillet lørdag med tilkøb af overnatning og morgenmad søndag, så send en mail til cecilie@ehsf.dk, så kommer du på en liste over personer der gerne vil have besked, hvis arrangementet afvikles.
Tilmelding/betaling
Betaling fungerer som tilmelding. Betalinger/tilmeldinger til hele weekenden inklusiv overnatning senest 30/6.
EHS-foreningens bankkonto reg. nr.: 8401 000 1040627
Oplys følgende i beskedfeltet: ‘sommerlejr’ / medlemsnr. / ‘V’ (for voksen) eller ‘B’ (for barn)
EHS-foreningens Mobile Pay: 70618.
Vælg kategori: ‘Sommerlejr’ og oplys medlemsnr. i beskedfeltet. Skriv også enten ‘V’ for voksen, eller ‘B’ for barn i beskedfeltet.
Deltagergebyret refunderes kun i tilfælde af aflysning.
Tilmeldte får besked om arrangementet gennemføres senest 1/7.