Indberetnings- og dokumentationsmulighed

- for oplevede helbredsgener ved eksponering for menneskeskabte elektromagnetiske bølger og felter (EMF)

Efterhånden ganske meget forskning indikerer, at EMF eksponering under de nuværende grænseværdier, kan relateres til helbredsmæssige gener. Mange af EHS-foreningens medlemmer er netop mennesker, som oplever, at enkelte eller flere af deres helbredsgener, kan relateres til EMF eksponering under de nuværende grænseværdier. Foreningen kontaktes derudover med jævne mellemrum af mennesker, som deler denne oplevelse.

Der mangler dog fortsat en metode til, at få overblik over antallet af mennesker i befolkningen, som oplever denne type helbredsmæssige gener.

Når et helbredsmæssigt fænomen først er blevet tildelt en diagnose, og kan registreres på en ensartet måde i sundhedsvæsenets registreringssystemer, er det almindeligvis relativt ukompliceret, at få et udtræk af specifikke data i systemet, og derved få oplyst, hvor mange mennesker der er diagnosticeret med et specifikt helbredsproblem. Det kunne fx være migræne eller ADHD.

For EHS-foreningen ville det være interessant, at kunne få oplyst, hvor mange mennesker der oplever helbredsmæssige gener ved EMF eksponering. Dette er på nuværende tidspunkt ikke muligt, da der fortsat ikke er en udrednings- og diagnosevejledning til læger i det danske sundhedsvæsen, som i deres konsultationer møder mennesker med denne type helbredsgener.

Vejen til registrering, dokumentation og optælling af antallet af mennesker, som oplever denne type helbredsgener, er derfor pt. lidt mere kringlet.

På nuværende tidspunkt er følgende muligt

1. Dokumentation og opmåling af eksponeringsniveau (Digitaliseringsstyrelsen)

2. Indberetning af EMF relaterede gener (Sundhedstyrelsen Strålebeskyttelse)

3. Dokumentation af oplevede gener i Patienjournal (Egen læge)

Skulle det blive muligt, at opgøre antallet af mennesker i befolkningen, som oplever EMF relaterede gener, og skulle dette antal vise sig, ikke at være ubetydeligt, kan det på sigt kunne blive brugt, som argument for, at emnet bør sættes på en politisk dagsorden, og tildeles flere ressourcer. Fx til forskning i sammenhængen mellem helbredsgener og EMF eksponering.

Det kræver lidt tid og arbejde, til gengæld er det gratis.

1.Dokumentation af eksponeringsniveau

Digitaliseringsstyrelsen (DIGST) er ansvarlig for, at føre tilsyn med grænseværdierne for elektromagnetisk ikke-ioniserende stråling (EMF) i Danmark.
Oplever man helbredsmæssige gener, som man relaterer til EMF eksponering (fra fx højspændingsledninger, el-installationer, trådløse forbrugsmålere, mobilmaster, Wi-Fi routere, airpods eller smartphones), er det derfor muligt, at kontakte DIGST, og få målt efter om grænseværdierne er overholdt.

Ifald grænseværdierne er overskredet, kan der være mulighed for, at placere ansvaret for helbredsgener hos producenten af apparatet eller selskabet med ansvar for drift og vedligehold af installationerne. Fx teleselskabet eller el-selskabet.
Producenter og operatører af elektriske installationer og udstyr har det juridiske ansvar, for eventuelle sundhedsmæssige konsekvenser (jf. lovgivning om radioudstyr kap. 4), såfremt udstyret er anvendt i overenstemmelse med vejledningen fra producenten eller selskabet.

Grænseværdierne for ikke-ioniserende stråling (EMF) overskrides dog yderst sjældent, da de er ret høje - for høje efter de fleste EHS-ramtes mening.

Ifald Digitaliseringsstyrelsens målinger viser, at grænseværdierne er overholdt, er det stadig muligt at indberette, at man har oplevet helbredsmæssige gener, ved EMF eksponeringen under grænseværdierne, og man kan vedhæfte DIGST ́s målinger, som dokumentation for eksponeringsniveauet.

2. Indberetning af oplevede helbredsgener

Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse (SIS) er ansvarlige for, at føre tilsyn med sikkerheden for befolkningen og miljøet omkring anvendte strålekilder og anlæg, herunder for ikke-ioniserende strålekilder (EMF).
Producenter og virksomheder har hovedansvaret for sikkerheden ved anlæg, installationer og produkter, og skal selv kontrollere sikkerheden. Hvis noget ser ud til, at være usædvanligt, kan SIS selv gå ind og undersøge sagen.

SIS havde ifølge senest udgivne årsrapport (Juni 2025) kun fået 13 skriftlige borgerhenvendelser i 2024 om- handlende ikke-ioniserende stråling (EMF).

Antal skriftlige borgerhenvendelser ang. ikke-ioniserende stråling (EMF) til SIS 2019-2024

År 2019 2020 2021 2022 2023 2024
Antal 40 50 20 20 15 13

Årsberetninger Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse 2019-2024

Det antal er ALT for lavt, når man fx tænker på, hvor mange der må flytte, når der opsættes mobilmaster tæt på deres bolig! Men mange ved ikke, hvor de kan henvende sig, og mange har ikke overskud til at indberette. Mange EHS-ramte mister også tiltroen til systemet, og mener ikke det hjælper noget, at skrive en klage – men gør det alligevel – EHS-ramtes udfordringer er tæt på usynlige i systemet (!).

Der er netop afsendt henvendelse til SIS, med opfordring om, at opgøre antallet af helbredsmæssige EMF- relaterede henvendelser for sig selv, så antallet af denne type henvendelser på sigt vil kunne opgøres.

Skriftlige henvendelser anbefales hvis det er muligt. Skal en telefonisk eller personlig samtale refereres på skrift før journalisering, vil der altid være risiko for fejlcitering.

Man behøver ikke kunne hverken læse eller forstå videnskabelig litteratur for at indberette til SIS. Man skal blot i egne ord kunne beskrive (fx):
- Hvilke helbredsmæssige gener man selv eller andre har oplevet
- Hvorfor man mener, enkelte eller flere af disse gener kan være relateret til, anvendelse af eller eksponering for, elektronik, el-installationer og/eller trådløse teknologier (ikke-ioniserende strålekilder/EMF)

Klik her for at læse Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelses beskrivelse af indberetningsmuligheder.

3. Egen læge 

Alment praktiserende læger ved oftest ikke ret meget, hverken om EHS eller mulige skadevirkninger af EMF eksponering. Uanset, kan man ved lægen få dokumenteret, at man på et tidspunkt har oplevet gener ved EMF eksponering. Læger skal tage notater til patientjournalen i forbindelse med konsultationer. Disse journaliseres og arkiveres, og kan senere bruges, som dokumentation for henvendelsen.

Egne patientjournaler kan læses på sundhed.dk og indhentes ved henvendelse til egen læge. 

Kontakt informationer

Sundhedsstyrelsen Strålebeskyttelse (SIS): Knapholm 7
2730 Herlev
+45 44 54 34 54

sis@sis.dk

Webformular til anonyme henvendelser (SIS)

Digitaliseringsstyrelsen (DIGST): Landgreven 4
1301 København K
+45 33 92 52 00

digst@digst.dk

Brug for hjælp til at kontakte SIS eller DIGST?

Kontakt EHS-foreningen +45 32 22 28 85 kontakt@ehsf.dk

Side senest opdateret 15.8.2025

Links kan blive ændret. Kontakt foreningen, hvis links på siden ikke længere virker.