Electra ligner en almindelig ung kvinde. Hun studerer, deler lejlighed med sin veninde og lever et ubekymret liv. Pludselig begynder hun at lide af mærkelige symptomer, der forstyrrer hendes søvn, giver migræne, besvimelse og balanceproblemer. Lægen ordinerer hende et angstdæmpende medicinpræparat, men efter søgninger på internettet når hun frem til den erkendelse, at hun er el-overfølsom EHS . Den erkendelse møder ikke støtte i kvindens nærmeste omkreds. Kortfilmen "Elettra" er en fiktiv skildring af det virkelige og vanskelige liv med EHS, som instruktøren Alessandro Quadretti har realiseret for den italienske EHS-organisation Associazione Italiana Elettrosensibili. Se filmen gratis på vimeo: https://vimeo.com/724141518