Begræns din eksponering

Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO kan forskning fortsat ikke hverken be- eller afkræfte, om der kan være negative helbredsmæssige konsekvenser, ved brug af mobiltelefoner og trådløse netværk.

Når forskningen endnu ikke har kunnet be- eller afkræfte om der kan være negative helbredsmæssige konsekvenser ved anvendelse af trådløse netværk, så betyder det ikke, at der ikke er studier der påviser mulige helbredsmæssige skader. Der er studier der viser, at der kan være mulige negative effekter på levende biologiske organismer. Der er dog også studier der ikke kan påvise negative effekter.

På sigt, kan der altså vise sig at være helbredsmæssige konsekvenser ved anvendelse af trådløse netværk, som forskning ifølge regulerende myndigheder, indtil videre ikke har kunnet påvise over enhver rimelig tvivl.

Hvis man ikke reagerer fysisk på stråling (som EHS-ramte oplever at gøre), kan der derfor alligevel være gode grunde til at begrænse sin eksponering.

Hvis du ønsker at begrænse din eksponering for radio- og mikrobølger, er nedenfor en række enkle forholdsregler.

Tips til begrænsning af individuel eksponering

Vil man begrænse sin eksponering for radio- og mikrobølger udover Sundhedsstyrelsens anbefalinger, kan man gøre brug af disse tips til individuel strålingsreducering  fra Bundesamt für Strahlenschutz (bfs.de):

  1. Er det muligt, så foretag opkald fra en fastnettelefon.
  2. Eksponering ved brug af Wi-Fi netværk er almindeligvis lavere end ved brug af mobildatanetværk (GSM, LTE, 5G/NR). Individuel eksponering kan derfor reduceres ved at bruge Wi-Fi netværk ved forbindelse til internettet.
  3. Ved dårlig forbindelse skal mobilen sende et kraftigere signal for at nå sendemasten. Man kan derfor reducere sin eksponering ved kun at bruge mobildatanetværk når der er godt signal.
  4. Undgå at hente emails under opkald. Det kan du gøre ved at deaktivere mobildata/baggrundsdatatrafik.
  5. Følg producentens anbefalede minimums afstand til krop og hoved, også når du er på farten med din smartphone eller tablet.
  6. Når smartphone eller tablet er forbundet til internettet via et trådløst netværk, så vær opmærksom på afstanden mellem din device, din krop og dit hoved. Eksponerings styrke reduceres væsentligt med afstand.
  7. Placer ikke din laptop eller tablet på skødet, da dette kan udsætte benene for en eksponeringsstyrke der nærmer sig grænseværdien for tilladt eksponering.

Link til grænseværdier i Danmark:

https://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/gr%C3%A6nsev%C3%A6rdier

Seneste opdateret: 14.08.2024

Tips til begrænsning af individuel eksponering er oversat og hentet fra hjemmesiden bfs.de (Bundesamt für Strahlenschutz) . Der er flere tips til individuel reducering af eksponering på siden.

https://www.bfs.de/EN/topics/emf/mobile-communication/protection/smartphone-tablet/smartphone-tablet.html

Der tages forbehold for at linket kan være blevet ændret siden seneste opdatering.